DoD Racing Team

-

-

 

Kai i karusellen
Kai i karusellen

Kais sykkel etter velten
ThunderCat'en klarede en lowside med bravour og kun få skridskader

Nærbilde av dekselskade
Strømgenerator dækselet revnede. Nypris: 697,50 DKK

Anderstorp 07.-08.07.99

Av: Kai Harrekilde-Petersen

Endelig blev det dags for årets intensivkursus. Martin og jeg fulgtes fra København til Gislaved (Martin havde tilbragt dagene forinden på 'et lavere bevidsthedsniveau' på Roskilde Festivalen).

Vi ankom Hotel Nissastigen aftenen i forvejen, og valgte at svinge en tur ud til Anderstorp for at se-på det forrige hold og sige hej til Gunnar og Co, inden teorien skulle starte.

Tirsdag aften var der teorigennemgang, samt en del bevingede ord angående sikkerhedsudstyr (Dragt, hjelm, handsker, mm). Teoriaftenen er et nyhed i forhold til sidste år, og noget jeg satte pris på.

Der var tre elementer som der blev lagt ekstra vægt på i løbet af undervisningen:

  1. Diagonaltryk (en udvidet udgave af kontrastyring)

  2. Forankringspunkt

  3. Gaskontrol

personligt ville jeg gerne have haft blikbrug og referencepunkter med på listen, men der er selvfølgelig en pædagogisk afvejning af mængden af stof man kan præsentere på en gang. Aftenen blev afsluttet med en spontan fællesmiddag med passende mængder af skryt og jug og hyggelige samtaler.

Onsdag morgen startede kl 08:00 med lydkontrol (94dB på 'Katten, med originalanlæg), inddeling i grupper og lidt ekstra information om flagene. Jeg havde lyst til at køre lidt hurtigere end sidst jeg var på Wobble, så jeg fravalgte Erik's gruppe, som skulle køre det langsommeste tempo. Sådan som jeg forstod det, ville Gunnar tage den mellemste gruppe, men nej, det var det hurtigste gruppe. OK, lad os se hvad der sker, tænkte jeg, for jeg ved at jeg godt kan finde ud af at lade folk køre, hvis det går for hurtigt for mig.

Til min glæde kunne jeg dog konstatere, at tempoet faktisk var ganske passende for mig. De første par pas gik som sædvanlig med at lære banen af kende og øve på push-teknik. I år var der kun ét sæt af 4 porte, så det var ikke helt det samme "hav av kjegler" som sidst. Første gang tog jeg portene i 70 km/t uden problemer. Jeg stoppede hos Erik, som sagde "Sig mig, har du været her før?" med et glimt i øjet. Næste runde øgede jeg farten til rundt 80 km/t, og så begyndte jeg at ramme port nr. 3 lidt skævt. Muligvis fordi jeg får gasset op mellem hver port, bærer farten videre til de næste porte, og ender op med at tage den sidste port noget hurtigere end den første port.

Lige før frokost (lunch for Nordmændene) var der en R6'er der gik overende i den doserede venstresving. Udfra sporene så de ud til at han var gået for tidligt ind, endt helt inde ved curb'en midt i svinget, og så slået af på gassen fordi han var blevet bange. Det havde givet ham nul centrifugalkraft til at holde ham (og R6'en) oppe med, og asfalten var næste station. Desværre var der slebet hul gennem det venstre motordæksel, og praktisk talt al motorolien var rendt ud over banen i en pæn lang linie fra yderkant til inderkant. Svinget blev sandet i løbet af frokosten (lunchen), og vi måtte køre ganske forsigtigt over sandet resten af dagen. Er der én ting jeg hader, så er det sand og grus i et sving! Det kommer sikkert af min generelle angst for ikke at have nok vejgreb.

Efter frokost (lunch) blev der flere øvelser, hvor vi på skift kørte efter instruktøren, samt nogle pas, hvor vi kørte foran. Gunnar mente at vi lignede en flok konfirmanter - vi havde helvedes travlt med at komme ind (i svingen, altså); generelt set havde vi en for høj indgangsfart, og fik ikke givet nok gas efter svingpunktet. Dette var ret interessant, for jeg har tit og ofte luret på om jeg egentlig giver nok gas efter svingpunktet (gasmadning er et vidt begreb). I passet efter fik jeg syn for sagen, og kunne konstatere at svinget sad meget bedre.

Sidst på dagen var der nogle frie runder, hvor vi skulle prøve at køre med 'flow' (flyt). Dette var ikke noget nyt for mig, eftersom jeg havde remsen fra sidste år's Wobble siddende i rygradden:

  • Siddestilling

  • Brems

  • Gear

  • Svingpunkt

  • Gasgivning (gasmadning, ikke bundgas).

Det meste af dagen havde jeg valgt at køre unden hang-out, for at tvinge mig selv til at dels køre på banen som jeg normalt kører på vejen, og dels for at få noget mere nedlæg, for at vende mig til det. Her i slutningen af dagen valgte jeg så at gå over til hang-out, eftersom jeg syntes at nu begyndte det at gå hurtigt, og jeg begyndte at have ganske meget nedlæg (jeg havde ikke fodpinde-skrab, så jeg kunne egentlig godt have fortsat uden hang-out).

Når man arbejder med hang-out, skal man sørge for at gennemføre skiftet i siddestilling, inden man begynder på at bremse (specielt i S-partier). Dette betyder selvfølgelig, at man er nødt til at starte på 'remsen' såpas tidligere, at man har fundet den nye siddestilling inden man begynder at bremse (man kan godt begynde på at bremse mens man skifter siddestilling, men det gør MC'en mere urolig, og man får tendens til at overføre sin egen vægt ned i styret, med mere forgaffelkompression til følge. Det kan godt lade sig gøre, men det skal ikke være en vane).

I øjeblikkets eufori glemte jeg dette. Når man arbejder med at prøve nye siddestillinger, nyt dæmpningsopsæt eller lignende, så bør man tage "et skridt tilbage", ret hastighedsmæssigt, og øve sig i et tempo, hvor man er 100% sikker på at man kan redde sig, hvis man begår en fejl. Kører man op til 75-80% og begynder at ændre stil, så flytter man hurtigt sig til 85-90%, og så kommer afregningen meget hurtigt, hvis man begår en fejl. Og det gjorde jeg så.

På en af runderne arbejdede jeg med at få så teknisk set 'pæne' skift i sidestilling og brems. Ud fra karrusellen og til deposvinget, gjorde dette at jeg sandsynligvis dels startede lidt for sent på skiftet, og dels udførte skiftet i siddestilling for langsomt. Resultatet var uanset, at jeg fandt ud af at jeg startede på at bremse alt for sent (jeg havde vel omkring 100km/t ud af karrusellen, en ikke hår-rejsende høj fart). Rent mentalt (men ikke fysisk) stivnede jeg, og fokuserede al min opmærksomhed på at bremse og min fart. Mine tanker gik stort set sådan her: brems - Brems - BREMS FOR H*LVEDE - (forhjulet skrider og impact er uundgåeligt) - sh*t det her bliver dyrt - crash. DoDCT#009 var en realitet.

'Katten forsvandt væk under mig mod højre, og tog lidt skrabe-skader på venstre side. Dækselet som beskytter AC-magneto'en var revnet og skrabet, men der kom heldigvis ikke nogen olie ud på banen. Jeg havde demonteret mine spejle, noget jeg priste mig selv lykkelig for nu. Jeg fik lynhurtigt rejst 'Katten op igen, og Anna kom løbende hen til mig for at checke om jeg var OK, hvilket jeg kunne bekræfte. Min eneste skade var et blåt mærke på venstre lår (lige ved lårhalsen). Alle kørte i depot, og Gorm undersøgte om 'Katten lækkede olie eller kølervædske. Nix - flink 'Kat!

Eftersom klokken var 17, stoppede kørselen på banen kort tid efter mit vælt. Jeg konstaterede at 'Katten kunne starte og der kom ikke nogle grove mislyde. Det eneste var en tikken fra det revnede motordæksel (man kunne sågar mærke tikningen i dækselet). Efter råd fra Gorm og Erik kørte jeg over til Stigefeldt, for at få dem til at kaste et hurtigt blik på 'Katten. Mekanikeren og jeg kunne dog konstatere at tikningen var væk, og han mente at der ikke umiddelbart skulle være nogen grund til ikke at fortsætte (han kendte dog ikke til Yamaha specifikt, indrømmede han). Hos Stigefeldt mødte jeg vores uheldige R6 fører, som sad med ben og tommel hævet, men han ventede på at hans motordæksel blev svejset og fik ny olie på.

Tilbage på Nissastigen lånte jeg noget værktøj af Erik, og begyndte så at pille sidekåben af for at få fjernet det sidste jord, og få monteret blinklyset, som var blevet hevet af under styrtet. Tydeligvis har Yamaha tænkt på styrt, da de designede denne del, for det eneste jeg skulle gøre var at rette en metalplade ud på bagsiden, og montere blinklyset igen.

Da jeg var færdig med det, var det blot at joine de andre til en pils ude på terassen, før vi satte os til langbordet for den klassiske Wobble-middag.

Torsdag morgen

Torsdag morgen startede vi med nogle opvarmningsrunder, for at løsne lidt på og få rytmen ind i kroppen.

Da jeg kjørte inn på banen kom reaktionen - jeg trivedes slet ikke, jeg var ved at skide grønne snemænd i alle svingene, og jeg kunne ikke engang indhente de andre på langsiden ved at gi (masser af) gas. Gorm tilbød at jeg kunne køre med i mellemgruppen, men det var fremdeles helt elendigt.

Jeg måtte ganske enkelt i depot, og roe meg ned. For at sige det ret ud: jeg havde tårer i øjnene, og jeg vurderde at stoppe med at køre motorcykel, så slemt var det. Jeg gav lige et vink til Gunnar og Gorm, når de passerede depoetet, så de var klar over at jeg var kørt i depot. Efter at have brugt en times tid på at få roet maven ned (og taget lidt billeder) sadlede jeg op 'Katten igen, og kørte ind på banen, for å køre mit eget tempo (jeg havde naturligvis fået OK fra Gunnar om dette).

Det heldigvis passede det med at de tre grupper stod og snakkede om forskellige ting, så jeg havde hele Anderstorp for mig selv. Jeg tuslede rundt i en vældig lavt tempo, så jeg klarede at blive gode venner med mig selv, min mave, psyklen, svingene og Anderstorp som sådan. Efterhånden kom selvtilliden igen, og da vi var klar til at starte på bremseøvelserne var jeg med for fuldt.

Bremsningen blev lidt underlig, eftersom ved venstre styrepind blev bøjet ved styret, og jeg fortsat holder (lidt) i styret. Dette giver "Pilot Induced Oscillations", idet under bremsningen skubber jeg styret til "lige" stilling, hvilket gør at forhjulet står skævt, og MC'en drejet en anelse, hvilket jeg ubevidst bemærker, retter op på, slapper af, og så er vi tilbage ved start igen (uden at indkassere 1000Kr).

Uanset dette, så fik jeg lavet nogle rimeligt gode indbremsninger. Erik mente at jeg skulle komme mig helt ned bag kåbeglasset, selv om jeg allerede havede vandrette underarme. Det må man sige giver bonus!. Kroppen får sandsynligvis et bedre forankringspunkt i tanken, for det føltes væsentligt mere stabilt, og at jeg overførte mindre vægt til styret på denne måde. Efter frokost (lunch) havde vi bremseøvelse i sving (karrusellen). Blikket fæstnet mod keglen, hvor man skal stoppe, brems og korrektion med push i styret. På første runde summerede Gunnar (tydeligt tilfreds) teknikken, og vinkede mig forbi på de resterende runder, selvom det ikke var helt perfekt når jeg øgede indgangshastigheden.

Til sidst var der frikøring 15min for hver gruppe: én gruppe kørte, én gruppe slappede af i depotet, og én gruppe var med Gunnar oppe på tribunen ud mod Karrusellen for at se på de kørendes teknik. Der blev udpeget både god og knap så god teknik, og en af kørerne var så flink at demonstrere hvordan affjedringen reagerer, hvis man lader sig "falde" med på sædet, når man flytter sig fra side til side i hang-out.

En 'Kat lykkeligt uvidende om at den bliver jaget af to svenske R1'ere.

Når alle var færdige, fik vi personlig tilbagemelding fra Gorm, som havde ligget bag folk i løbet af dagen, og rapporteret kommentarer til Anna over radioen.

Gorm var tilfreds med kørselen, god flow og fandt flytning fra side til side "katte-myk" og hurtig - måske for hurtigt endda, for MC'en gyngede lidt under mig når jeg gjorde det. Selv har jeg en teori om at gyngeriet skyldes at 1) jeg fortsat hiver i styret når jeg flytter mig, og 2) en ekstremt blød opsætning af bagdæmperen (jeg havde pillet for meget ved den, og kunne ikke finde tilbage til udgangspunktet, eftersom den originale Kayaba dæmper på ThunderCat'en ikke har nogen stopmekanismer). Min vælt fra dagen i forvejen sad naturligt nok stadig i kroppen, hvilket Gorm også kunne se på min kørsel.

Endelig var det 180° svingene, hvor jeg har et ganske langt stykke fra jeg slipper bremserne til svingpunktet, hvor jeg sad og "ventede". Dette måte jeg give ham ret i, uden at jeg egentlig rigtig ved hvad jeg skal ved sagen. Jeg har siden kigget lidt i Twist-II og Soft Science of Roadracing Motorcycles for idéer, uden at have en klar idé om hvordan jeg skal ændre det.

Lige nu overvejer jeg hvor meget tid og hvor meget det vil koste, hvis jeg skal pendle København-Rudskogen hver anden mandag i næste sæsong.