DoD Racing Team

-

-

 

 

Jyllandsringen 14.08.99

Av: Kai Harrekilde-Petersen

Trackday på Jyllandsringen, arr. Dansk Banekørsel.

Så var det min tur til at prøve "Almenhetens åkning" på Jyllandsringen. Eftersom Jyllandsringen ligger udenfor Silkeborg, omtrent 300km fra København, besluttede jeg mig til at overnatte hos min bror, som bor i Vejle, godt 65 km fra Silkeborg.

Godt ankommet blev spejlene demonteret og blinklys, hovedlys og bremselys tapet til, samt et udleveret nummer blev tapet på nummerpladen. Arrangørerne bød velkommen, forklarede lidt om banen og reglerne (frit oversat til tre grupper, og galskab under ansvar, uden at genere hinanden). Kørere med RR træningslicens var iøvrigt ikke velkomne. DBK havde desuden arrangeret et teorikursus aftenen i forvejen, som jeg høfligst havde valgt at springe over.

Jyllandsringen er speciel i forhold til de andre baner jeg har prøvet at køre på ved at der køres venstre om (mod uret), i modsætning til flertallet af banerne i verden, hvor der køres højre om (med uret). Dette gav for en gangs skyld mulighed til at øve på venstresving.

Banen består af en langside og "et svingparti", med 7 sving, samt et lille knæk. To af svingene er dobbelte (1 - 2 og 4 - 5), som begge skal tages som én kurve.

Vi blev delt ind i tre grupper: langsom, normal og hurtig. Jeg valgte at starte ud i den 'normale' gruppe, for at se både banen og mig selv lidt an efter mit uheld på Anderstorp lidt over en måned før. Dette viste sig at være et fornuftigt valg, eftersom jeg aldrig fandt en god rytme.

Vi startede med en rundvisningstur, hvor en kørte instruktør forrest og viste et brugbart spor rundt på banen. Desværre jeg lå ret langt tilbage i rækken (der ikke blev roteret), og det gjorde at jeg ikke så hvilket spor instruktøren kørte.

I det første pas kørte jeg ud en gassede den, uden at forsøge at finde mig nogle referencepunkter, i den første halvdel. Efter at have tænkt en smule over hvad det var jeg lavede (rettere: ikke lavede), valgte jeg at skrue lidt ned for gassen, og forsøge at finde nogle gode referencepunkter i de enkelte sving. Ikke så snart jeg havde skruet tempoet ned, før at de fleste andre i gruppen fløj forbi. Det generede mig dog ikke synderligt, og jeg koncentrerede mig om at finde referencepunkter.

Nogle stykker i gruppen mente efter det første pas at det gik for langsomt i gruppen, så de valgte at rykke op til den hurtige gruppe. Glimrende! for så var der lidt mere plads til os andre på banen (Jyllandsringen er ikke specielt stor).

Dagens første vælt kom iøvrigt i slutningen af vores første pas, hvor en RSV Mille lowsidede i sving 3 (talt fra langsiden). Ifølge føreren, mistede den ganske enkelt grebet på bagdækket. En af instruktørerne mente at føreren generelt set lage Mille'n alt for lagt ned, i forhold til det som var nødvendigt, og at det var den underliggende årsag. De fleste af hans kammerater var iøvrigt ikke overrasket over at han lagde knallerten ned, måske mere at de skete så tidligt på dagen.

Alt i alt var den 5-6 stykker som rodede sig udenfor banen, på den ene eller anden uautoriserede måde i løbet af dagen. De fleste klarede sig uden værre skader en nogle ridser på knallerten og i ego'et (som i Mille-førerens tilfælde), men der var en enkelt CBR600, måtte have hjælp til at flytte sig hen til en mekaniker, eftersom der gik hul på et motordæksel og den lækkede olie.

Hvilepauserne blev brugt til at få hilst på en del folk som jeg kendte fra dk.fritid.motorcykel og tage billeder. Billederne befinder sig på Peter H. Hasselbalch's hjemmeside, eftersom jeg fortsat ikke har fået lavet mig en ny hjemmeside. Billederne finder man her.

Rent køreteknisk set, var dagen én stor frustration. Jeg fandt aldrig nogle gode referencepunkter, og jeg kørte rundt rundt i mere eller mindre SUCKS stil - ret op og ned i svingene, men dog ikke fuld gas på langsiderne. Det var kun i den anden halvdel af det tredje pas, at jeg følte at jeg fandt et rytme og et flow i kørselen.